Aspartam er et af de mest udbredte kunstige sødestoffer. På trods af dets popularitet er der blevet rejst spørgsmål om sikkerheden ved dette sødemiddel. En ny undersøgelse har vist, at virkningerne af brugen af det kan være arvelige.
Forskere ved University of Florida College of Medicine (USA) er blevet interesseret i aspartams mulige effekt på intellektuelle evner. I en tidligere undersøgelse sporede det samme hold forbindelsen mellem aspartamforbrug og angst hos mus, en effekt, der blev observeret i to generationer af laboratoriedyr.
Da læring ofte har en følelsesmæssig komponent (information huskes bedre, hvis den ledsages af den “rigtige” følelse), besluttede forskerne at teste virkningerne af aspartam på den kognitive funktion separat.
Som i tidligere eksperimenter fik to grupper af forsøgsmus drikkevand med 0,015 % og 0,03 % aspartam i 16 uger. Denne dosis repræsenterer 7 % og 15 % af det maksimale daglige indtag for mennesker, som er fastsat af den amerikanske Food and Drug Administration. Det anbefalede indtag svarer til 237 milliliter aspartam-diætdrik om dagen. Dyrene i kontrolgruppen fik almindeligt vand.
Sukkererstatninger har negativ effekt på mental præstation
4, 8 og 12 uger efter forsøgets start blev musene udsat for kognitive tests. Forskerne brugte især forskellige labyrinter til at vurdere rumlig hukommelse og indlæringsevne. I Barnes-labyrinten skulle dyrene f.eks. finde et sikkert sted under et af 40 huller i en cirkulær overflade.
Musene i kontrolgruppen fandt hurtigt det rigtige hul. Gnavere, der drak vand med aspartam, var meget længere tid om at gennemføre opgaven. Når hannerne i grupperne med sødet vand blev krydset med hunner, der ikke indtog aspartam, havde førstegenerationsafkommet af både hanner og hunner desuden lignende indlærings- og hukommelsesproblemer.
Men i den næste generation sås disse effekter ikke længere. I den forbindelse antog forskerne, at eksponeringen for aspartam var ansvarlig for ændringerne i forsøgsdyrenes sæd.
